🌿 Terapi ved angst


Hver femte oplever angst i løbet af livet.

Lidt mere end hver femte af os rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst i en sådan grad, at det kan karakteriseres som en lidelse, der rammer ind på vores livskvalitet og forhindrer os i at gøre det vi gerne vil i vores liv.

Angst kan vise sig på mange måder. For nogle er den konstant og snigende, for andre opstår den i bestemte situationer eller perioder i livet. Uanset hvordan angsten opleves, kan den komme til at fylde så meget, at den begrænser livsudfoldelse, relationer og livsglæde.

I terapien hos mig bliver du mødt med forståelse, ro og faglig tryghed – ikke med krav om at "tage dig sammen" eller kontrollere angsten hurtigst muligt.

Når angst styrer hverdagen

Angst kan blandt andet vise sig som:

  • Indre uro og spænding
  • Bekymringstanker, der ikke vil slippe
  • Panikfornemmelser eller kropslige symptomer
  • Undgåelse af situationer, mennesker eller steder
  • En følelse af ikke at kunne være til stede i sit eget liv

Ofte er angsten forbundet med tidligere erfaringer, relationelle mønstre eller belastende livsomstændigheder. I terapien undersøger vi sammen, hvad din angst kan være et udtryk for – og hvordan du kan opnå større indre tryghed.

Relationel, psykodynamisk tilgang til angst

Jeg arbejder relationelt, psykodynamisk og eksistentielt. Det betyder, at vi ikke kun arbejder med symptomer, men med:

  • Dine følelsesmæssige reaktioner
  • Indre konflikter og mønstre
  • Relationer – både nuværende og tidlige
  • Kroppens signaler og angstens funktion

Terapien foregår i et tempo, der passer til dig, og hvor der er plads til både ord, stilhed og refleksion.

Et trygt rum til at være med det svære

For mange med angst er det afgørende at opleve en stabil og tillidsfuld relation, hvor der ikke skal præsteres. Samtalen er et sted, hvor du kan være med det, der er – også det urolige og uvisse.


Angst kan behandles! Sundhedsstyrelsen peger på at 80% af mennesker med angst har betydelig effekt af psykoterapi!

Sundhedsstyrelsen anbefaler terapi som førstevalg til behandling mod angst.

Du kan læse mere om terapi til angst på angstforeningens hjemmeside https://www.angststress.dk

Jeg kan hjælpe dig til at blive herre over angsten. I terapien arbejder vi med teknikker og redskaber til at styrke din evne til at håndtere angsttanker og fysiske symptomer, så disse ikke længere får lov at styre dit liv.

Jeg holder mig naturligvis løbende orienteret om de nye strømninger inden for behandlingen af angst gennem kurser og supervision.

Omkring en tredjedel bliver ifølge Psykiatrifonden helt raske, men kan få enkelte tilbagefald. En tredjedel oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et godt og aktivt liv. Den sidste tredjedel oplever relativt svære symptomer, men selv der kan man mildne symptomerne og særligt måden man tackler disse på betydeligt.

Medicinsk behandling kan være en mulighed i kombination med terapien. Det afhænger af angsttypen, og vurderingen heraf sker i samarbejde med din egen læge.

Hvad er angst

Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom.

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare.

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv.

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst. Angst kan opstå, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, er det en god ide at søge hjælp.

Hvilke symptomer er der ved angst?

Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd.

De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene.

De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.

Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i. Eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø.

Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Der kan være en række forskellige symptomer.

Kontakt mig for en aftale, hvis du ønsker hjælp til at håndtere din eventuelle angst tlf 5190 7079.


Hvis du har lyst, finder du på nedenstående link en kort, forklarende film på amerikansk om angst:

 https://youtu.be/rCp1l16GCXI?si=pqDflNq7J8XzHMKw